
Chefpsykolog
Tilde Lai
"Det er dit rum, hvor vi bruger tiden på det som fylder for dig. Jeg vil møde dig med omsorg og respekt, og vil altid være nysgerrig på dig som et helt menneske. Jeg fokuserer på bæredygtige løsninger, der kan følge dig videre i livet. Samtidig skaber jeg et trygt og nysgerrigt rum, hvor du frit kan udforske tanker, følelser og drømme uden frygt for fordømmelse."

Mød Tilde
Mit navn er Tilde, og jeg elsker mit arbejde som psykolog. Jeg ser det som min vigtigste opgave at skabe et trygt og nærværende rum, hvor vi sammen kan udforske det, der fylder hos dig. Terapien er dit rum, og vi bruger tiden på det, der er meningsfuldt for dig. Undervejs forventningsafstemmer og evaluerer vi løbende forløbet, så vi hele tiden bevæger os i en retning, der giver værdi for dig.
I terapi hos mig er der plads til det hele, hvor intet er for stort eller for småt. Du kan komme med helt konkrete problemstillinger eller mere diffuse og flyvske tanker. Uanset hvor du står, hjælper jeg dig med at styrke din mentale trivsel og finde de værktøjer, der kan skabe klarhed i din hverdag. Målet er, at du får mulighed for at skabe den forandring, du ønsker.
Det vigtigste for mig er, at du føler dig mødt, set og tryg i terapirummet. Jeg arbejder med omsorg, åbenhed og nysgerrighed som mine grundlæggende værdier, og jeg gør mig umage for at skabe et rum, hvor du kan være helt dig selv.
Hos mig bliver du mødt med respekt og oprigtig nysgerrighed på dig som det hele menneske, du er.
🇬🇧 Tilde also offers therapy in English.




