Vil du være en del af Livaro?
At være psykolog kan nogle gange føles lidt ensomt - og det vil vi gerne lave om på. I Livaro lægger vi stor vægt på trivsel og at skabe et trygt og inspirerende fællesskab, hvor vi støtter hinanden både fagligt og menneskeligt.
Vi starter ugen sammen med et lille tjek-ind, hvor vi deler stort og småt, om det så er weekendens højdepunkter eller noget fra privatlivet, der fylder.
I hverdagen bestræber vi os på at spise frokost sammen, og når ugen går på hæld, runder vi den af i fællesskab, så vi kan gå på weekend med en god fornemmelse.
Vi er også vilde med at hygge os og komme hinanden ved. Vi holder derfor fredagsbar en gang om måneden og afholder selvfølgelig også julefrokost og sommerfest.

Er du nyuddannet?
Vi ved, at det kan føles som et stort spring at starte som selvstændig psykolog.
Tanker som “kommer det til at løbe rundt?”, “kan jeg finde ud af at lave terapi?” eller “er jeg dygtig nok?” er helt naturlige, og du er langt fra alene om dem.
Derfor har vi sammensat et forløb særligt til nyuddannede, hvor du får kyndig supervision en time om ugen. Derudover tilbyder vi både individuel- og gruppesupervision, som en del af den nye autorisationsordning.
Hos os bliver du en del af et fællesskab, hvor vi er der for hinanden og hjælper med både faglig udvikling og de spørgsmål, der kan fylde i starten af arbejdslivet.



