Sorg
Sorg er en naturlig reaktion på at miste en nærtstående og er et vilkår i livet som vi alle kommer til at opleve.
Alligevel kan sorg føles som om, at man aldrig kommer til at føle glæde igen og mange kan opleve perioder med meningsløshed, håbløshed, savn, længsel og svært ved at genvinde den energi man tidligere havde.


Hvad er sorg?
Sorg opleves forskelligt fra person til person. Mange oplever det som noget meget overvældende i deres liv. Men selvom det kan føles pinefuldt, er sorgen faktisk oftest en helende og nøvendig del af bearbejdelsesprocessen og tilpasningen til et liv, uden den man har mistet.
Når man går igennem sorg, springer man fra følelse til følelse, og fra reaktion til reaktion. Man kan eks. skifte fra at være håbefuld, til at være helt opgivende og have lyst til at isolere sig. Det er naturligt og tegn på sund sorgforløb, at man løbende skifter imellem det man kalder for de to sorgspor. Nogle gange kan det ske minut for minut, andre gange kan det skifte over længere perioder.
Oplever du at sorgen fylder og gør hverdagen tung. Det kan være svært at finde fodfæste, når tab og savn fylder, og ofte kan det føles ensomt. Her er plads til at mærke, tale om og forstå sorgen, så du kan finde små skridt mod ro og accept på din egen måde.



